SNDS, Society for News Design Scandinavia, har præmieret den bedste formgivning af redaktionelt indhold digitalt og på tryk.
KØBENHAVN: Norske mediehuse blev de helt store vindere i årets “Best of News Design Scandinavia”, mens danske Zetland sikrede sig prisen som Best of Show i den digitale konkurrence og finske Helsingin Sanomat vandt Best of Show i print-konkurrencen.
Prisen som “Best Designed Newspaper Scandinavia” gik til norske VG.
Danske Politiken vandt to guldmedaljer i printkonkurrencen, mens finske Helsinkin Sanomat også vandt guld.
I den digitale konkurrence vandt norske NRK.no, faktisk.no, Adressa.no og vg.no hver guld. Det samme gjorde finske hs.fi samt danske Zetland.
Mediernes kreative formgivere scorede de attraktive priser i den årlige konkurrence arrangeret af SNDS, Society for News Design Scandinavia,hvor vinderne onsdag aften blev hædret ved en prisoverrækkelse i København..
– Godt design er en af nøglerne til at tiltrække nye læsere – og kunder – i en verden, hvor læsere og seere bliver stadig mere kritiske med, hvordan de bruger deres tid, sagde formanden for SNDS, Flemming Hvidtfeldt, Danmark ved præmieoverrækkelsen.
Formanden for den digitale jury, Björn Heselius siger, at det mere end nogensinde tidligere er vigtigt for mediehusene at have fokus på kvaliteten i formgivningen af digitale nyheder: Og alt tyder på, at mediehusene ofrer flere ressourcer herpå.
– Den nordiska digitala nyhetsdesignen har hittat sin form och medierna har även hittat sin unika och tydliga röst online. Det är också tydligt att man lyft blicken från att enbart göra estetiskt tilltalande design, till att allt oftare skapa engagerande berättelser och tjänster utgående från användarnas behov. På det sättet har man börjat skapa förutsättningar för nya digitala intäkter.
Flere end 70 mediehuse fra de fire nordiske lande og Baltikum deltog i konkurrencerne.
Se alle de præmierede avissider og web-sites på snds.org